THE DIPLOMACY - AN INTERMISSION

- You need a producer, Myriam, the Lebanese beauty working at Darb, said last night at the vernissage. – A what? I said. – A local, someone who knows the city, speaks Arab, and knows how to deal with the police. She called Mahmoud and explained him my mission and passed me the phone. – It sounds interesting, he said, - and dangerous. At midnight we met him outside a cafe in a fairly dark side alley in Downtown. He was tall and skinny as a secretary bird with a crooked nose, big black-framed glasses, Rastafarian-hair and eyes hazy from that kind of smoke. – I have an idea, he said, - what you have to do is, you rent a car and we drive out into a peaceful area like Heliopolis, I know a street there, a street with almost no cars, no traffic, you take out your flag and drive down that street waving your flag through the open window of the car. – No, I said, - I walk, I don't drive. – Why not? he said. – Who do you think I am? I said, - the four-wheel-Moses?! – What about a boat then? he said, - we rent a boat and you sail down the river Nile, all the way through Cairo and down through the land of Egypt standing on the deck of the boat waving your flag! – No, I said. – I walk. Then he said no more. And then: - Okay, then you need a letter from your embassy saying that they know about you and your mission and approve of it, okay!

This morning we postponed any further action and walking and stepped right out of bed and into a taxi to the Danish Embassy on the Zamalek island. They took our cameras and bags and instead they gave us each a visitor's identity card to hang around our necks like medals of surrender. We were put to wait for five minutes (the consul was still in her morning conference with the ambassador) in a bare violently lit white room furnished with a table and four chairs apparently taken directly out of a Danish gymnasium of the 1980'ies, two Le Klint lamps and four colorful Andy Warhol poster versions of the fairy tale paper cuts of Hans Christian Andersen. Half an hour later the consul, a middle aged or rather elderly lady of the Hellerup 1950'ies appeared and led us to her office. And from here I, out of diplomatic reasons, have to shift into Danish, as the following might be considered unsuitable for non-Danish citizens:

- Vær så god at sætte jer, sagde konsulinden og satte sig bag skrivebordet og rejste sig og forsvandt ud ad døren og ned ad gangen og lod mig stirre på en orange appelsin, der lå blandt de grå ringbind og papirer på en hylde i reolen og kom tilbage og satte sig og sagde, - undskyld, vi har en frygtelig masse presserende sager i disse dage, hvad synes I om Cairo? – Jo, tak, sagde jeg, - her er jo ganske meget politi. – Ja, sagde konsulinden og så gennem vinduet ud over de vissengrønne trækroner og skoven af betonblokke, der bredte sig i formiddagssmoggen, - de vil gerne passe på os. – Jo, sagde jeg, - bestemt, men der er måske lige rigeligt med politi. – Det er nu engang sådan, de har valgt at have det her, sagde konsulinden. – Aha, sagde jeg. Vi så ud ad vinduet. – Jeg er først lige vendt tilbage til stillingen som konsul her for nogle få måneder siden, sagde konsulinden, - jeg kommer lige fra Pretoria, det er tredive år siden, jeg var her sidst, jeg kan næsten ikke kende byen igen, sukkede hun. – Ja, sagde jeg, - tiden går. – Ja, sukkede konsulinden, - men ægypterne er nu så søde, hvis I fortsætter bare hundrede meter ned ad gaden her og krydser den næste vej, så er der det dejligste kvarter med supermarkeder og en del små gallerier. – Tror De, ambassaden kan give os en form for brev, en konfirmation af, at ambassaden kender til vores mission her i Ægypten? – Vi vil på det bestemteste fraråde jer at vise det flag her i Ægypten, sagde konsulinden. – Det er desværre for sent, sagde jeg. – Vi kan ikke hjælpe jer, sagde konsulinden, - når først sikkerhedstjenesten har været inde over sagen, så kan ambassaden ikke gøre noget. – Hvad så? sagde jeg. – I er nødt til at indgive en ansøgning til de ægyptiske myndigheder om tilladelse til at filme, sagde konsulinden, - I får sikkert ikke noget svar. – Ha! sagde jeg, - herligt! – Ja ja, sagde konsulinden og så mig alvorligt i panden hen over kanten af sin brille, - men det er skam ikke bare af modvilje, det er også fordi ægypterne ikke kan få sig selv til at sige nej. – Den ægyptiske sikkerhedstjeneste?! sagde jeg. – Ægypterne har så utroligt svært ved at sige nej, sagde konsulinden. – Aha, sagde jeg, og, - aha. – Jamen så vil jeg ønske jer nogle gode dage her i Cairo, sagde konsulinden og rejste sig, - nu skal jeg følge jer ud, husk at aflevere jeres visitors cards nede i receptionen.